Kosmetisk Sygeplejerske

Pernille Lund Jeske

Pernille har altid interesseret sig for kroppens anatomi og at kunne drage omsorg for andre mennesker. Derfor blev hun i 2014 uddannet til sygeplejerske ved Professionshøjskolen UCC i Hillerød. I 2018 udvidede hun sin ekspertise ved at opnå en kosmetologuddannelse fra Nordsjællands Kosmetologskole.

Sideløbende med en stigende interesse for kosmetiske behandlinger i den generelle danske befolkning, begyndte Pernille også at interessere sig for denne verden. Efter næsten 10 år som sygeplejerske i det offentlige og private, var hun klar til at tage springet og gøre hendes drøm til virkelighed.

Pernille tog derfor kontakt til Vivian, stifter af Alma Klinik, og blev optaget på Alma Akademiet, hvor hun siden er blevet uddannet som Kosmetisk Sygeplejerske.

Pernille sætter en stor ære i, at skabe æstetiske resultater, som er tilpasset hver enkelt kunde og dennes aktuelle udgangspunkt - og ønske om forbedring. Det er vigtigt for hende, at hendes kunder føler sig trygge og hørt, når de lægger deres krop og ansigt i hendes hænder, hvorfor hun altid vil gøre sit allerbedste for grundig vejledning og guidning, så i sammen kan opnå de flotteste resultater.